FAQ for nye medlemmer
-
Hvor gammel skal man være for at træne
Vi har kun voksenhold og vi blander ikke børn/ unge med de voksne, så aldersgrænsen er 18år eller 16 år hvis man indmelder sig og træner sammen med en myndig.
-
Hvad koster det
Det koster DKK 350,- pr måned, betalt over NETS betaler du over Giro koster det DKK 50,- ekstra.
-
Hvornår kan man træne
Du er velkommen til at træne på alle åbne hold. I Hørsholm mandag og onsdag og i Roskilde mandag, tirsdag, torsdag og hvis der er nok tilmeldte, lørdag.
-
Hvem træner hos jer
Det er meget forskelligt, mænd, kvinder, unge fra 16 til voksne i midt 50erne.
-
Hvad lærer man
Du lærer at forsvare dig hurtigt, effektivt og lovligt. Hvad den enkelte ønsker at få ud af træningen, selvtillid, tryghed, styrke, kondition, samvær eller hardcore selvforsvars skills er meget forskelligt. Fælles for dem er at de går til træning med positiv attitude,
-
Hvor hurtigt lærer man at forsvare sig
Man kommer altid hjem med nye eller forstærkede færdigheder. Erfaringen siger at de 3 første måneder er der hvor indlæringskurven er stejlest så hold ved specielt i de første måneder.
-
Hvor mange gange skal jeg komme
Du ”skal” ikke noget.. vi har voksne som har børn i forskudte uger og som ønsker kun at træne i de børnefri uger, eller voksne som pga. arbejde eller familie ”kun” kan træne én gang om ugen. Det er op til den enkelte – du vil hele tiden kunne følge med.
-
Hvornår kan man starte
Der er flest der starter i august og januar, men du kan starte løbende, du behøver altså ikke at vente til sæsonstart.
-
Hvor fysisk krævende er det
Det er moderat fysisk krævende, i starten kan det være udfordrende indtil man SELV finder et niveau der passer.
-
Hvordan er en lektion opbygget
- Opvarmning
- WOD (Workout of the day)
- Combatives (træning af slag, spark, bevægelse og faldteknik)
- Træning af 1 -2 selvforsvars tekniknikker
- Evt. drill (Senarietræning)
-
Hvilket udstyr skal jeg have
- Klub T-shirt
- Tandbeskytter
- Skridtbeskytter
- Boksehandsker
- Evt. boksehjelm
-
Har man graduering
Vi afholder graduering efter behov 1 - 2 gange om året. Det er ikke noget vi har så meget fokus på, graduering er for os mere en egenkontrol hvor man måske får justeret sit billede af egne færdigheder.
-
Hvilke grader er der
Som elev kan man blive gradueret til Gult, Orange, Grønt, Blåt, Brunt og Sort. Akurart som da Krav Maga opstod og som man kender det fra andre kampsystmer.
Som instruktør gradueres man anderledes, først er man Apprentice og derefter består man Phase training A, B og C. Man kan desuden blive Law Enforcement (LE) instruktør, hvor man har fokus på undervisning af politi, vagt og sikkerheds personel.