Skip to main content

FAQ nye medlemmer

Nye momsregler fra 1 Jan 2026

Fra 1. januar 2026 bliver undervisning og træning momspligtigt som følge af en EU-dom.
Det betyder desværre, at vi også er omfattet af de nye regler.

Hvem bliver berørt?
Medlemmer, der er 30 år eller ældre.
Prisen stiger med 25 % moms.

Der findes et skattefradrag på 1.500 kr., men det vil desværre ikke ændre prisstigningen væsentligt for de fleste.

Sådan kan du undgå moms midlertidigt
Du kan forudbetale medlemskab for 6, 12 eller 24 måneder senest 31. december 2025.
Forudbetalte perioder, der er faktureret inden årsskiftet, bliver ikke pålagt moms.
Månedlige betalinger kan ikke forudbetales uden moms og bliver derfor påvirket fra 1. januar.

Vi er kede af situationen, men ændringen ligger uden for vores kontrol.
Der er et borgerforslag om lavere eller differentieret moms, men der er endnu ikke truffet beslutning.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os.
Tak for din forståelse.
Link til Skats hjemmeside

Hvor gammel skal man være for at træne
Vi har kun voksenhold og vi blander ikke børn/ unge med de voksne, så aldersgrænsen er 18år eller 16 år hvis man indmelder sig og træner sammen med en myndig.
Hvad koster det pr md.

Det koster DKK 475 i kontingent som betales over NETS.
De DKK 475 er inkl 25% moms som er blevet os pålagt os pr 1 jan 2025
Er du under 30 år betaler du DKK 380,- pr måned.

Hvornår kan man træne

Du er velkommen til at træne på alle åbne hold. I Hørsholm mandag og onsdag og i Roskilde tirsdag, torsdag og hvis der er nok tilmeldte, lørdag.

Hvem træner hos jer

Det er meget forskelligt, mænd, kvinder, unge fra 17 til voksne i slut 50erne.

Hvad lærer man

Du lærer at forsvare dig hurtigt, effektivt og lovligt. Hvad den enkelte ønsker at få ud af træningen, selvtillid, tryghed, styrke, kondition, samvær eller hardcore selvforsvars skills er meget forskelligt. Fælles for dem er at de går til træning med positiv attitude.

Hvor hurtigt lærer man at forsvare sig

Man kommer altid hjem med nye eller forstærkede færdigheder. Erfaringen siger at de 3 første måneder er der hvor indlæringskurven er stejlest så hold ved specielt i de første måneder.

Hvor tit skal jeg komme

Du ”skal” ikke noget.. vi har voksne som har børn i forskudte uger og som ønsker kun at træne i de børnefri uger, eller voksne som pga. arbejde eller familie ”kun” kan træne én gang om ugen. Det er op til den enkelte – du vil hele tiden kunne følge med.

Hvornår kan man starte

Der er flest der starter i august og januar, men du kan starte løbende, du behøver altså ikke at vente til sæsonstart.

Hvor fysisk krævende er det

Det er moderat fysisk krævende, i starten kan det være udfordrende indtil man SELV finder et niveau der passer.

Hvordan er en lektion opbygget
  1. Opvarmning
  2. WOD (Workout of the day)
  3. Combatives (træning af slag, spark, bevægelse og faldteknik)
  4. Træning af 1 -2 selvforsvars tekniknikker
  5. Evt. drill (Senarietræning)
Har man graduering

Vi afholder graduering efter behov 1 - 2 gange om året. Det er ikke noget vi har så meget fokus på, graduering er for os mere en egenkontrol hvor man måske får justeret sit billede af egne færdigheder.

Hvilke grader er der

Som elev kan man blive gradueret til Gult, Orange, Grønt, Blåt, Brunt og Sort. Akurart som da Krav Maga opstod og som man kender det fra andre kampsystmer.
Som instruktør gradueres man anderledes, først er man Apprentice og derefter består man Phase training A, B og C. Man kan desuden blive Law Enforcement (LE) instruktør, hvor man har fokus på undervisning af politi, vagt og sikkerheds personel.

FAQ Medlemmer

Hvordan tilmelder jeg mig træning

Du skal downloade appen Holdsport, den er til både Android og iOS.
Du kan også tilmelde dig træning på hjemmesiden https://www.holdsport.dk 

Synkroniser Holdsport kalender

Du kan tilføje vores Holdsport kalender på din PC, Android eller iOS.
Klik på linket til den kalender du vil abonnere på; ics link [Roskilde], ics link [Hørsholm]

Er der en Facebook gruppe

Vi har en FB gruppe, den er lukket for at beskytte elevernes privatliv - der er ingen krav om at du er med i gruppen eller er på FB.
Holdsport er vores primære kommunikations platform.

Må jeg træne i begge klubber

Jeps "kombardo" send evt. sms så vi ved du kommer.
Hvis det er noget du vil gøre permanent så tilmelder vi dig både Roskilde og Hørsholm klubben i Holdsport, det koster det samme. 

Hvilket udstyr skal jeg have
  1. Klub T-shirt
  2. Tandbeskytter
  3. Skridtbeskytter
  4. Boksehandsker
  5. Evt. boksehjelm
Hvordan får jeg klub T-shirt

Hvis der ikke lige er én på lager, prøver du en bar/ blank T-shirt for at prøve størrelsen.
Så vælger du mellem de klubmotiver (transfers) der er på lager og bestiller til levering efter ca. 7 dage. 

Hvilket fodtøj må jeg bruge

Krav til fodtøj er et det er helt rent og ikke laver mærker på gulvet.
De fleste træner i et par lette løbesko, hvis man vil investere er det optimale en brydersko.
Det er ikke tilladt at træne barfodet.

Hvilke boksehandsker skal jeg købe

Det skal være rigtige boksehandsker eller Thaiboksehandsker. Ingen minimalistiske handsker som MMA, Taekwondo eller Karate. Man køber handsker i forhold til ens egen vægt.
Oz står for ounces og beskriver, hvor meget handsken vejer. En tungere boksehandske betyder mere polstring og beskyttelse til dig. Det betyder dog også, at du får langsommere slag.
Mænd:
12 Oz 45 kg - 67 kg
14 Oz 68 kg - 79 kg
16 Oz 80 kg -
Kvinder:
Normalt 12 Oz
Prisen for et par boksehandsker starter på DKK 250,- til gengæld er de ikke nødvendigvis pengene værd. Tal med din træner om køb af handsker, der er ingen krav om at du køber handsker i klubben.